Dexamthasone Krka tilhører en gruppe af medicin, som kaldes glukokortikoider. Denne medicin reducerer inflammation, smerter og symptomer på allergiske reaktioner og undertrykker immunforsvaret.
Dexamethasone Krka bruges til behandling af reumatiske og autoimmune sygdomme (f.eks. systemic lupus erythematosus, reumatoid artritis, juvenil idiopatisk artritis, polyarteritis nodosa), sygdomme i luftvejene (f.eks. bronkial astma, strubehoste), hud (f.eks. erythroderma, pemfigus vulgaris), infektionssygdomme (tuberkuløs meningitis), sygdomme i blodet (f.eks. idiopatisk trombocytopenisk purpura hos voksne), ødem i hjernen, cancer (f.eks. myelomatose, akut lymfoblastisk leukæmi, Hodgkin's sygdom og non-Hodgkin's lymfom i kombination med andre lægemidler), palliativ behandling af cancer, forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning forårsaget af kemoterapi samt forebyggelse og behandling af postoperativ opkastning.
Dexamethasone Krka bruges til behandling af coronavirussygdom 2019 (COVID-19) hos voksne og unge patienter (12 år og ældre med en legemsvægt på mindst 40 kg), der har vejrtrækningsbesvær og behov for iltbehandling.