CRYSVITA indeholder det aktive stof burosumab. Dette er en type lægemiddel, der kaldes for et humant monoklonalt antistof.
Anvendelse
CRYSVITA anvendes til at behandle X-bundet hypofosfatæmi (XLH). Det anvendes til børn og unge i alderen fra 1 til 17 år samt til voksne.
Hvad er X-bundet hypofosfatæmi (XLH) X-bundet hypofosfatæmi (XLH) er en genetisk sygdom.
• Personer med XLH har højere niveauer af et hormon, der kaldes fibroblastvækstfaktor 23 (FGF23).
• FGF23 sænker mængden af fosfat i blodet.
• Det lave niveau af fosfat kan:
- føre til knogler, der ikke kan hærde korrekt og, hos børn og unge, ikke kan vokse korrekt
- føre til smerter og stivhed i knogler og led
Sådan virker CRYSVITA
CRYSVITA binder til FGF23 i blodet, hvilket stopper virkningen af FGF23 og øger fosfatniveauerne i blodet, så der kan opnås normale niveauer af fosfat.