Anagrelid AOP indeholder det aktive stof anagrelid. Anagrelid AOP er et lægemiddel, som hæmmer udviklingen af blodplader (trombocytter) i knoglemarven.
Anagrelid AOP anvendes til at mindske antallet af blodplader hos patienter med essentiel trombocytæmi (som er en sygdom, hvor knoglemarven producerer for mange blodplader). For mange blodplader kan give problemer med blodcirkulationen og koaguleringen. Hvis antallet af blodplader formindskes, mindskes risikoen for alvorlige helbredsmæssige problemer.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.