Fiasp® er et måltidsinsulin med en hurtig blodsukkersænkende virkning. Fiasp® er en injektionsvæske, opløsning, der indeholder insulin aspart og anvendes til at behandle sukkersyge (diabetes mellitus) hos voksne, unge og børn i alderen 1 år og derover. Sukkersyge er en sygdom, hvor kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin til at kontrollere blodsukkerniveauet. Behandling med Fiasp® hjælper med at forhindre komplikationer fra din sukkersyge.
Fiasp® skal injiceres lige inden måltidets start (0–2 minutter før), og det er muligt at injicere det op til 20 minutter efter måltidets start.
Lægemidlet har sin maksimale virkning mellem 1 og 3 timer efter injektionen, og virkningen varer i 3– 5 timer.
Lægemidlet anvendes normalt sammen med insulinpræparater, der har en middellang eller lang virkningsvarighed.
Lægemidlet kan også gives som kontinuerlig infusion i et pumpesystem.