Steglatro indeholder det aktive stof ertugliflozin.
Steglatro tilhører en lægemiddelklasse kaldet SGLT2-hæmmere (natrium-glucose-co-transporter 2).
Anvendelse
• Steglatro sænker blodsukkerniveauet hos voksne patienter (i alderen 18 år og derover) med type 2-diabetes. Det kan også medvirke til at forhindre hjertesvigt.
• Steglatro kan anvendes alene eller sammen med visse andre lægemidler, der sænker blodsukkeret.
• Du skal fortsætte med at følge din kost- og motionsplan, mens du tager Steglatro.
Virkning
Ertugliflozin virker ved at blokere SGLT2-proteinerne i nyrerne. Dette medfører, at blodsukker udskilles med urinen.
Hvad er type 2-diabetes?
Type 2-diabetes er en tilstand, hvor kroppen ikke producerer nok insulin. Samtidig virker den insulin, som kroppen producerer, ikke så godt, som den burde. Kroppen kan også danne for meget sukker. Når dette sker, øges sukkerindholdet (glucose) i blodet. Dette kan føre til alvorlige helbredsproblemer som hjertesygdom, nyresygdom, blindhed og dårligt kredsløb.