Dasatinib STADA indeholder det aktive stof dasatinib. Dasatinib STADA anvendes til at behandle Philadelphia positive (Ph+) akut lymfatisk leukæmi (ALL) hos voksne der ikke reagerer på tidligere behandlinger. Leukæmi er kræft i de hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer hjælper sædvanligvis kroppen med at bekæmpe infektioner. Hos patienter med ALL formerer de hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter, for hurtigt, og de lever for længe.
Dasatinib STADA hæmmer væksten af disse leukæmiske celler.
Spørg lægen, hvis du har spørgsmål om, hvordan Dasatinib STADA virker, eller hvorfor du har fået ordineret denne medicin.