Baclofen Sintetica hører til en gruppe lægemidler, som kaldes muskelafslappende midler. Baclofen Sintetica indgives ved injektion i rygmarvskanalen direkte i rygmarvsvæsken (intratekal injektion) og lindrer svær muskelstivhed (spasticitet).
Baclofen Sintetica bruges til at behandle svær, langvarig muskelspænding (spasticitet), som forekommer ved forskellige sygdomme, såsom:
• hjerne- eller rygmarvsskader eller sygdomme
• multipel sklerose, som er en progressiv nervesygdom i hjernen og rygmarven med fysiske og psykiske symptomer
Baclofen Sintetica bruges til voksne og børn i alderen fra 4 år og derover. Det bruges, når andre lægemidler, der indtages gennem munden, herunder baclofen, ikke har haft det ønskede resultat eller har forårsaget uacceptable bivirkninger.