Information om(Teva)

Febuxostat "Teva"

Pris
DKK 149.35
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Febuxostat Teva indeholder det aktive stof febuxostat og bruges til behandling af urinsyregigt. Urinsyregigt forbindes med for meget af det kemiske stof urinsyre (urat) i kroppen. Hos nogle personer dannes der så store mængder urinsyre i blodet, at det ikke kan forblive opløst i blodet. Når dette sker, kan der dannes uratkrystaller i og omkring leddene og i nyrerne. Disse krystaller kan medføre pludselig, kraftig smerte, rødme, varme og hævelse i et led (anfald af urinsyregigt). Hvis det ikke behandles, kan der dannes større aflejringer, kaldet tofi, i og omkring leddene. Disse tofi kan beskadige led og knogler. Febuxostat Teva virker ved, at det reducerer urinsyreniveauet. Når niveauet af urinsyre holdes lavt ved brug af Febuxostat Teva én gang om dagen, standser opbygningen af krystaller, og med tiden mindskes symptomerne. Når niveauet af urinsyre holdes tilstrækkelig lavt i tilstrækkelig lang tid, kan det også få tofi til at svinde ind. Febuxostat Teva 120 mg anvendes også til at behandle og forebygge forhøjet indhold af urinsyre i blodet, som kan forekomme, når du begynder at få kemoterapi mod blodkræft. Kemoterapi dræber kræftcellerne, hvorved indholdet af urinsyre i blodet stiger, medmindre dannelse af urinsyre forebygges. Febuxostat Teva anvendes til voksne.

Aktive indholdstoffer:

Febuxostathemihydrat
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Febuxostat "Teva"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted