Hvad er Hemlibra
Hemlibra indeholder det aktive stof emicizumab, det tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes mono- klonale antistoffer. Monoklonale antistoffer er en type proteiner, der genkender og binder sig til be- stemte steder i kroppen.
Hvad anvendes Hemlibra til
Hemlibra er et lægemiddel, som bruges til behandling af patienter i alle aldre med ● enten hæmofili A, som har udviklet faktor VIII-inhibitorer ● eller med svær hæmofili A, som ikke har udviklet faktor VIII-inhibitorer (FVIII-blodniveauet er mindre end 1 %).
Hæmofili A er en arvelig sygdom forårsaget af manglende faktor VIII, som er et essentielt stof, der kræves for at blodet kan størkne og stoppe en blødning.
Medicinen forhindrer blødning eller mindsker antallet af blødninger hos mennesker med denne lidelse.
Nogle patienter med hæmofili A kan udvikle faktor VIII-inhibitorer (antistoffer mod faktor VIII), som stopper virkningen af erstatnings faktor VIII.
Sådan virker Hemlibra
Hemlibra genopretter funktionen af manglende aktiveret faktor VIII, som er nødvendig for at blodet kan størkne. Hemlibras struktur er forskellig fra faktor VIII, og derfor påvirker faktor VIII-inhibitorer ikke effekten af Hemlibra.