Agomelatine Anpharm indeholder det aktive stof agomelatin. Det tilhører en gruppe medicin, der kaldes antidepressiva, og De har fået Agomelatine Anpharm til behandling af en depression.
Agomelatine Anpharm anvendes til voksne.
En depression er en vedholdende forstyrrelse af sindsstemningen, der påvirker dagligdagen.
Symptomerne på en depression er forskellige hos forskellige personer, men vil ofte omfatte en uhyre tristhed, en følelse af ikke at slå til, manglende lyst til at gøre selv det, man bedst kan lide, søvn- forstyrrelser, en fornemmelse af at køre på nedsat kraft, angst og vægtforandringer.
De forventede fordele af Agomelatine Anpharm er at reducere og gradvist fjerne symptomer relateret til Deres depression.