Information om(Pfizer)

Xeljanz

Pris
DKK 13330.15
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

XELJANZ er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof tofacitinib. XELJANZ bruges til behandling af følgende betændelsessygdomme: • Leddegigt • Psoriasisgigt • Tyktarmsbetændelse • Bechterews sygdom (ankyloserende spondylitis) • Børneleddegigt - polyartikulær børneleddegigt og psoriasisrelateret børneleddegigt

Leddegigt

XELJANZ bruges til at behandle voksne patienter med moderat til svær, aktiv leddegigt, en langvarig sygdom som hovedsagelig giver smerter og hævede led. XELJANZ bruges sammen med methotrexat, når den forudgående behandling af leddegigt ikke har været tilstrækkelig eller ikke tåles. XELJANZ kan også tages alene i de tilfælde, hvor behandling med methotrexat ikke tåles eller ikke tilrådes. Det er blevet vist, at XELJANZ nedsætter smerte og hævelse i leddene og forbedrer evnen til at udføre daglige aktiviteter, når det tages alene eller sammen med methotrexat.

Psoriasisgigt

XELJANZ bruges til at behandle voksne patienter med en sygdom, som kaldes psoriasisgigt. Denne sygdom er en betændelsessygdom i leddene, som ofte er ledsaget af psoriasis. Hvis du har aktiv psoriasisgigt, vil du først få en anden medicin til at behandle din psoriasisgigt. Hvis du ikke reagerer tilstrækkeligt eller ikke kan tåle medicinen, vil du muligvis få XELJANZ for at nedsætte tegn og symptomer på aktiv psoriasisgigt og forbedre evnen til at udføre daglige aktiviteter. XELJANZ bruges sammen med methotrexat til at behandle voksne patienter med aktiv psoriasisgigt. Bechterews sygdom (ankyloserende spondylitis) XELJANZ anvendes til at behandle en sygdom ved navn Bechterews sygdom (ankyloserende spondylitis). Denne tilstand er en inflammatorisk sygdom i rygsøjlen. XELJANZ kan anvendes alene eller sammen med andre lægemidler til behandling af Bechterews sygdom. Det har vist sig, at XELJANZ kan nedsætte rygsmerterne og forbedre evnen til at klare hverdagsaktiviteter. Tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) Blødende tyktarmsbetændelse er en betændelsessygdom i tyktarmen. XELJANZ anvendes hos voksne patienter til at reducere tegn og symptomer på blødende tyktarmsbetændelse, hvis du ikke har reageret godt nok på eller ikke har kunnet tåle tidligere behandling af tyktarmsbetændelse. • Børneleddegigt - polyartikulær børneleddegigt og psoriasisrelateret børneleddegigt XELJANZ bruges til at behandle en aktiv polyartikulær børneleddegigt, der er en langvarig sygdom som hovedsagelig giver smerter og hævede led hos patienter, der er 2 år og ældre. XELJANZ bruges til at behandle psoriasisrelateret børneleddegigt, en sygdom, der e r en betændelsessygdom i leddene, som ofte er ledsaget af psoriasis, hos patienter, der er 2 år og ældre. XELJANZ kan bruges sammen med methotrexat, når forudgående behandling af polyartikulær børneleddegigt eller psoriasisrelateret børneleddegigt ikke har været tilstrækkelig eller medicinen ikke tåles. XELJANZ kan også tages alene i de tilfælde, hvor behandling med methotrexat ikke tåles eller ikke tilrådes.

Aktive indholdstoffer:

Tofacitinibcitrat
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Xeljanz

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted