Budesonid Paranova inhalationspulver indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer slimdannelse og hævelse i luftvejene. Luften kan lettere passere, og det bliver nemmere at trække vejret.
Når du inhalerer gennem inhalatoren, følger medicinen med ned i lungerne.
Du kan bruge Budesonid Paranova til at forebygge astma. Budesonid Paranova er en forebyggende behandling og virker ikke på et pludseligt astmaanfald. Du skal bruge Budesonid Paranova regelmæssigt, også når du ikke har symptomer.