Intestifalk 3 mg hårde enterokapsler indeholder det aktive stof budesonid, en type lokalt virkende steroid, der anvendes til behandling af kroniske inflammatoriske sygdomme i tarmen og leveren.
Intestifalk bruges i behandlingen af:
–Crohns sygdom: mild til moderat akut anfald af kronisk betændelse i tarmen, der påvirker den nedre del af tyndtarmen (ileum) og/eller den øvre del af tyktarmen (colon ascendens).
–Mikroskopisk colitis: en sygdom opdelt i undergrupperne kollagen og lymfocytær colitis, som er karakteriseret ved kronisk betændelse i tyktarmen, der typisk ledsages af kronisk vandig diarré.
–Autoimmun hepatitis: en sygdom med kronisk leverbetændelse.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.