Folsyre Vitabalans tabletter indeholder folsyre, som er et B-vitamin, der er nødvendigt for normal bloddannelse.
Folsyre Vitabalans kan bruges til:
Behandling af:
- folsyremangel, der er bekræftet ved blodprøve, herunder prøve for vitamin B12-indhold.
Forebyggelse af:
- folsyremangel hos patienter, der tager lægemidler som methotrexat (der anvendes til behandling af gigt)
- neuralrørsdefekter hos fostre (såsom rygmarvsbrok, der er en fødselsdefekt i rygsøjlen), hos kvinder, der planlægger at blive gravide