Esperoct® indeholder det aktive stof turoctocog alfa pegol, som er et langtidsvirkende rekombinant koagulationsfaktor VIII-præparat. Faktor VIII er et protein, som findes i blodet, og som hjælper med at forebygge og stoppe blødning.
Hvad anvendes Esperoct® til
Esperoct® anvendes til at behandle og forebygge blødning hos personer i alderen 12 år og derover med hæmofili A (medfødt faktor VIII-mangel).
Hos patienter med hæmofili A mangler eller fungerer faktor VIII ikke ordentligt. Esperoct® erstatter denne defekte eller manglende faktor VIII og hjælper blodet til at størkne på blødningsstedet.