Information om(Sanofi)

Dupixent

Pris
DKK 10409.50
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Hvad er Dupixent?

Dupixent indeholder det aktive stof dupilumab. Dupilumab er et monoklonalt antistof (en type specialiseret protein), som blokerer virkningen af proteiner kaldet interleukiner (IL)-4 og IL-13. De spiller begge to en stor rolle med hensyn til at forårsage tegn og symptomer på atopisk dermatitis og astma.

Det anvendes Dupixent til

Dupixent anvendes til at behandle voksne og unge på 12 år og derover med moderat til svær atopisk eksem, også kaldet atopisk dermatitis. Dupixent anvendes også til at behandle børn i alderen 6-11 år med svær atopisk eksem. Dupixent kan bruges samtidig med lægemidler til eksem, som du smører på huden, eller det kan bruges alene. Dupixent anvendes også sammen med anden astmamedicin til vedligeholdelsesbehandling af svær astma hos voksne, unge og børn i alderen 6 år og derover, når astmaen ikke kan kontrolleres med den sædvanlige astmamedicin (f.eks. kortikosteroid).

Sådan virker Dupixent

Anvendelse af Dupixent til atopisk eksem (atopisk dermatitis) kan forbedre hudens tilstand og reducere kløe. Dupixent har også vist at kunne forbedre symptomer på smerte, angst og depression i forbindelse med atopisk eksem. Dupixent kan desuden hjælpe med at forbedre dine søvnforstyrrelser og den generelle livskvalitet. Dupixent hjælper med at forebygge svære astmaanfald (eksacerbationer) og kan hjælpe dig til nemmere at trække vejret. Dupixent kan også hjælpe med at reducere din dosis af en anden medicin, kaldet oral kortikosteroid, som du tager for at kontrollere din astma. På samme tid kan Dupixent forebygge svære astmaanfald og forbedre din vejrtrækning.

Aktive indholdstoffer:

Dupilumab
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Dupixent

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted