Information om(Viatris)

Rosuvastatin "Viatris"

Pris
Ingen fast pris
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Rosuvastatin Mylan indeholder det aktive stof rosuvastatin, som tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes statiner. Du har fået ordineret dette lægemiddel, fordi: • Du har for meget kolesterol i blodet, og derfor kan du risikere at få en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde. Rosuvastatin Mylan anvendes hos voksne, unge og børn på 6 år og derover til behandling af forhøjet kolesterol. • Du er blevet rådet til at tage statiner, da kostomlægning og dyrkning af mere motion ikke var nok til at sænke dit kolesteroltal. Du skal fortsætte med din kolesterolfattige kost og med at motionere, mens du tager Rosuvastatin Mylan. Eller • Du har andre faktorer, der øger din risiko for at få en blodprop i hjertet, et slagtilfælde eller helbredsproblemer relateret hertil. Blodprop i hjertet, slagtilfælde og andre problemer kan skyldes en sygdom, der hedder aterosklerose (åreforkalkning). Aterosklerose skyldes aflejring af fedt i årerne. Hvorfor er det vigtigt at blive ved med at tage Rosuvastatin Mylan? - Rosuvastatin Mylan bruges til at korrigere indholdet af fedtstoffer i blodet, de såkaldte lipider, hvor det mest almindelige er kolesterol. - Der findes forskellige typer kolesterol i blodet – det ’dårlige’ kolesterol (LDL-C) og det ’gode’ kolesterol (HDL-C). - Rosuvastatin Mylan kan reducere det ’dårlige’ kolesterol og øge det ’gode kolesterol’. - Det virker ved at forhindre kroppens produktion af det ’dårlige’ kolesterol og ved at forbedre kroppens evne til at fjerne det fra blodet. - De fleste mennesker mærker ikke, at de har forhøjet kolesterol, da det ikke giver nogle symptomer. Uden behandling af forhøjet kolesterol i blodbanen kan fedtstoffer imidlertid aflejres i blodkarrene, som derved forsnævres. - I nogle tilfælde kan disse forsnævrede blodkar blive helt blokerede, så blodet ikke kan komme igennem til hjertet eller hjernen, hvilket kan føre til en blodprop i hjertet eller til et slagtilfælde. Ved at sænke kolesteroltallet kan du mindske din risiko for at få en blodprop, et slagtilfælde eller helbredsproblemer relateret hertil. - Det er meget vigtigt, at du fortsætter med at tage Rosuvastatin Mylan, også selvom dit kolesteroltal er blevet normalt, da det forebygger, at dit kolesteroltal begynder at stige igen og forårsage aflejring af fedtstoffer. Du skal naturligvis stoppe behandlingen, hvis din læge siger, at du skal stoppe, eller hvis du bliver gravid. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Aktive indholdstoffer:

Rosuvastatin calcium
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Rosuvastatin "Viatris"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted