Dailiport indeholder det aktive stof tacrolimus. Det er immundæmpende medicin. Efter din organtransplantation (lever, nyre) vil kroppens immunsystem forsøge at afstøde det nye organ.
Dailiport benyttes til at kontrollere din krops immunreaktion, således at kroppen kan acceptere det nye transplanterede organ.
Du kan også få ordineret Dailiport ved en igangværende afstødning af den transplanterede lever, nyre, hjerte eller andet organ, hvis din tidligere behandling ikke kunne kontrollere immunreaktionen efter transplantationen.
Dailiport anvendes til voksne.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.