Bicalutamide Accord er et lægemiddel, der indeholder et aktivt stof, som hedder bicalutamid.
Bicalutamid hører til den gruppe af lægemidler, der kaldes antiandrogener. Antiandrogener modvirker indvirkningen af androgener (mandlige kønshormoner).
Bicalutamid anvendes til behandling af prostatacancer (kræft i blærehalskirtlen) uden metastaser hos voksne mænd, når kastration eller andre former for behandling ikke er tilrådelige eller er uacceptable.
Det kan anvendes i kombination med strålebehandling eller ved operation af prostata (blærehalskirtlen) i tidlige behandlingsprogrammer.