Hvad er Rozlytrek?
Rozlytrek er et lægemiddel mod kræft og indeholder det aktive stof entrectinib.
Rozlytrek bruges til at behandle
• voksne og børn fra 12 år og ældre med solide tumor (kræft), der kan forekomme forskellige steder i kroppen, som er forårsaget ved en ændring i neurotrofisk tyrosinreceptorkinase (NTRK)-gen, eller
• voksne med en form for lungekræft, der kaldes ikke-småcellet lungekræft, som er forårsaget af en ændring i ROS1-gen.
NTRK-genfusionspositiv kræft
Rozlytrek bruges, når:
• en test har vist, at dine kræftceller har en ændring i det gen, der kaldes ’NTRK’, og at kræften har spredt sig i det ramte organ eller til andre organer i din krop eller hvis operationen af kræften sandsynligvis vil resultere i alvorlige komplikationer ( Se nedenfor hvordan Rozlytrek virker), og
• du ikke har modtaget behandling med lægemidler der kaldes NTRK hæmmere
• andre behandlinger ikke har virket eller ikke er egnede.
ROS1-positiv ikke-småcellet lungekræft
Rozlytrek bruges, når lungekræften:
• er ROS1-positiv. Det betyder, at kræftcellerne har en ændring i det gen, der kaldes ROS1 (Se nedenfor hvordan Rozlytrek virker),
• har spredt sig til andre dele af kroppen (metastaser), og
• du ikke har modtaget behandling med lægemidler der kaldes ROS1-hæmmere.
Sådan virker Rozlytrek
Rozlytrek virker ved at blokere virkningen af abormale enzymer, forårsaget af en ændring i NTRK- eller ROS1- genet, som laver dem. De fejlbehæftede enzymer får kræftcellerne til at vokse.
Rozlytrek kan forsinke eller stoppe væksten. Det kan måske også få tumoren til at blive mindre.