Vyndaqel indeholder det aktive stof tafamidis.
Vyndaqel er en medicin til behandling af en sygdom, som kaldes transthyretin amyloidose.
Transthyretin amyloidose skyldes, at et protein, som hedder transthyretin (TTR), ikke fungerer rigtigt.
TTR er et protein, som bærer andre stoffer, f.eks. hormoner, rundt i kroppen.
Hos patienter med denne sygdom går TTR i stykker og kan danne fibre, som kaldes amyloid. Amyloid kan aflejre sig mellem cellerne i dit hjerte (kaldet transthyretin amyloid kardiomyopati eller ATTR- CM) og på andre steder i kroppen. Amyloid giver symptomer på denne sygdom. Når det sker, forhindrer det hjertet i at fungere normalt.
Vyndaqel kan forhindre TTR i at gå i stykker og danne amyloid. Denne medicin bruges til behandling af voksne patienter, hvor hjertet er blevet påvirket (personer med symptomer på kardiomyopati).