Roxithromycin Medical Valley er et antibiotikum af makrolid-typen. Roxithromycin hæmmer bakteriers vækst ved at hindre dem i at danne proteiner.
Det anvendes til at behandle infektioner, der er forårsaget af roxithromycin-følsomme bakterier, for eksempel luftvejsinfektioner, herunder øre-, næse- og halsinfektioner, og infektioner i hud og kønsdele.
Kontakt lægen, hvis du har spørgsmål vedrørende virkningen af Roxithromycin Medical Valley eller årsagen til, at du har fået ordineret dette lægemiddel.