NUBEQA indeholder det aktive stof darolutamid. Det anvendes til at behandle voksne mænd med prostatakræft, som ikke har spredt sig til andre dele af kroppen, og som ikke længere reagerer på medicinsk eller kirurgisk behandling, der sænker testosteron (også kaldet kastrationsresistent prostatakræft).
Sådan virker NUBEQA
NUBEQA blokerer aktiviteten af mandlige kønshormoner, der kaldes for androgener, såsom testosteron.
Ved at blokere disse hormoner, forhindrer darolutamid prostatakræftcellerne i at vokse og dele sig.