Information om(Paranova Danmark)

Diovan

Pris
Ingen fast pris
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Diovan indeholder det aktive stof valsartan og tilhører en gruppe medicin, der kaldes angio tensin-II-hæmmere, der hjælper med at sænke forhøjet blodtryk. Angiotensin-II er et stof, som findes i kroppen og får blodkarrene til at trække sig sammen sådan, at blodtrykket stiger. Diovan hæmmer virkningen af angiotensin-II. Derved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Diovan 80 mg og 160 mg filmovertrukne tabletter kan bruges til tre forskellige tilstande: • Behandling af forhøjet blodtryk hos voksne og hos børn og unge i alderen 6 til under 18 år. Forhøjet blodtryk øger belastningen af hjertet og blodkarrene. Hvis det ikke behandles, kan det føre til, at blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne beskadiges, hvilket kan resultere i en hjerneblødning, hjertesvigt eller nyresvigt. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerteanfald. Ved at sænke blodtrykket til et normalt niveau nedsættes risikoen for at få disse lidelser. • Behandling af voksne patienter, som for nylig har haft et hjerteanfald (myokardieinfarkt). ”Nylig” betyder her mellem 12 timer og 10 dage. • Behandling af voksne patienter med symptomatisk hjertesvigt. Diovan bruges, når en gruppe lægemidler kaldet angiotensin kon ver terende enzym (ACE)-hæmmere (medicin mod hjertesvigt) ikke kan bruges. Diovan kan dog bruges som supplement til ACE-hæmmere, når anden medicin mod hjertesvigt ikke kan bruges. Hjertesvigt er forbundet med åndenød og hævede fødder og ben på grund af væskean samlinger. Hjertesvigt betyder, at hjertets evne til at pumpe blodet kraftigt nok rundt i hele kroppen er svækket.

Aktive indholdstoffer:

VALSARTAN
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Diovan

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted