Hvilken type lægemiddel er det, og hvordan virker det? Ducressa er en opløsning som øjendråber, der indeholder levofloxacin og dexamethason.
Levofloxacin er et antibiotikum af typen fluoroquinolon (forkortes nogle gange til quinolon). Det virker ved at dræbe visse typer bakterier, der kan forårsage betændelse.
Dexamethason er et kortikosteroid med antiinflammatorisk virkning (stopper symptomer såsom smerter, varmefølelse, hævelse og rødme).
Hvad anvendes lægemidlet til?
Ducressa anvendes til at forebygge og behandle betændelse og til at forebygge mulig øjenbetændelse efter operation for grå stær hos voksne.