Lamotab tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes antiepileptika.
Det anvendes til behandling af to lidelser – epilepsi og bipolar sygdom.
Lamotab virker mod epilepsi ved at blokere for de signaler i hjernen, som starter de epileptiske anfald.
• Til voksne og børn på 13 år og derover kan Lamotab bruges både som eneste behandling og i kombination med anden medicin til behandling af epilepsi.
Lamotab kan desuden bruges sammen med anden medicin ved Lennox-Gastaut syndrom, der er en sjælden form for epilepsi.
• Til børn mellem 2 og 12 år bruges Lamotab i kombination med anden medicin til behandling af de ovennævnte tilfælde. Det kan også anvendes alene til behandling af en type epilepsi, der kaldes typiske absence kramper.
Lamotab anvendes også til behandling af bipolar sygdom
Mennesker med bipolar sygdom (kaldes også for maniodepression) har voldsomme humørsvingninger, med perioder med mani (opstemthed eller eufori) skiftevis med perioder med depression (modløshed eller nedtrykthed).
Til voksne over 18 år anvendes Lamotab, alene eller sammen med anden medicin, til at forebygge de perioder med depression, der opstår ved bipolar sygdom. Det vides endnu ikke hvordan Lamotab udøver denne virkning i hjernen.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.