Hjertealbyl indeholder acetylsalicylsyre, som i lav dosis tilhører en gruppe medicin, der kaldes trombocytfunktionshæmmere. Trombocytter er små celler i blodet, der får blodet til at størkne. De spiller en rolle i blodpropper. Når der opstår en blodprop i en blodåre, stopper den blodgennemstrømningen og afskærer iltforsyningen. Når det sker i hjertet, kan det forårsage hjerteanfald eller angina. I hjernen kan en blodprop forårsage et slagtilfælde.
Hjertealbyl tages for at nedsætte risikoen for, at der dannes blodpropper, og forebygger dermed desuden:
–hjerteanfald –slagtilfælde –hjerte-kar-problemer hos patienter, som lider af stabil eller ustabil angina (en form for brystsmerter).
Hjertealbyl bruges også til at forebygge, at der dannes blodpropper efter visse former for hjerteoperationer eller til at udvide eller fjerne blokeringer i blodårerne.
Dette lægemiddel bør ikke bruges i nødsituationer. Det kan kun bruges som forebyggende behandling.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.