Lercanidipinhydrochlorid Paranova tilhører en type af medicin, der kaldes calcium kanal blokkere. De blokerer for calciums adgang til hjertets muskelceller og til blodkarrene, som fører blodet væk fra hjertet (arterierne). Det er calciums adgang til disse celler, der medfører, at hjertet trækker sig sammen, og at blodkarrene forsnævres. Ved at blokere for calciums adgang nedsætter calciumkanalblokkerne hjertets sammentrækning og udvider (dilaterer) arterierne, og blodtrykket sænkes.
Lercanidipinhydrochlorid Paranova er blevet ordineret til dig for at behandle dit forhøjede blodtryk, også kendt som hypertension.