Det aktive stof i Ropinirol Paranova er ropinirol, som tilhører en gruppe af medicin, der kaldes dopaminagonister. Dopaminagonister påvirker hjernen på samme måde som et naturligt stof, der kaldes dopamin.
Ropinirol Paranova anvendes til behandling af Parkinsons sygdom
Personer med Parkinsons sygdom har et lavt indhold af dopamin i nogle dele af hjernen. Ropinirol virker på samme måde som naturligt dopamin, så det hjælper med at mindske symptomer, der skyldes Parkinsons sygdom.