Miflonide Breezhaler er en kapsel, som skal lægges i en inhalator kaldet Breezhaler. Inhalatoren gennemborer kapslen og udløser et tørt pulver, som når ned i lungerne via en dyb indånding.
Miflonide Breezhaler indeholder det aktive stof bude-sonid. Budesonid tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes kortikosteroider (binyrebarkhormon). Nogle kalder dette for deres steroid- eller forebyggende medicin.
Anvendelse
Miflonide Breezhaler bruges til at forebygge astma-anfald og mindske vejrtrækningsproblemer hos voksne samt børn fra 6 år og derover. Denne medicin skal bruges regelmæssigt hver dag, også selvom du får det bedre, da denne medicin vil hjælpe med at forebygge fremtidige vejrtrækningsproblemer. Miflonide Breezhaler må ikke bruges til behandling af akutte astmaanfald. Du skal bruge en anden inhalator (anfaldsmedicin), som f.eks.
terbutalin eller salbutamol, til at behandle disse astmaanfald.
Astma skyldes betændelse i de små luftveje i lungerne, som hæver og derved gør det svært at trække vejret.
Miflonide Breezhaler mindsker og forebygger betændelse og hjælper med at holde luftvejene åbne, hvilket mindsker astmasymptomerne og gør det lettere for dig at trække vejret.