DARZALEX er et lægemiddel, som indeholder det aktive stof daratumumab. Det tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes monoklonale antistoffer. Monoklonale antistoffer er proteiner, som er designet til at genkende og koble sig fast bestemte steder i kroppen. Daratumumab er designet til at koble sig fast på bestemte unormale blodlegemer i din krop, så dit immunsystem kan ødelægge disse blodlegemer.
Hvad anvendes DARZALEX til
DARZALEX anvendes til voksne på 18 år og derover, som har en type kræft, der hedder myelomatose. Det er kræft i knoglemarven.
DARZALEX anvendes også til voksne på 18 år og derover, som har en type blodsygdom, der kaldes ”AL amyloidose”. Ved AL amyloidose laver unormale blodlegemer overskydende mængder af unormale proteiner, som aflejres i forskellige organer, så disse organer ikke fungerer korrekt.