Betnovate-C indeholder betamethasonvalerat, der tilhører en gruppe lægemidler kaldet steroider samt clioquinol, der er et antibakterielt lægemiddel.
Steroider hjælper til at dæmpe rødme, hævelse og irritation i huden. Antibakterielle lægemidler hjælper til at behandle betændelsestilstande, der skyldes bakterier eller svampe.
Betnovate-C creme anvendes ved væskende hudforandringer. Salve bruges især ved tørre hudforandringer med afskalning.
Betnovate-C afhjælper symptomer på neden stående hudproblemer, hvor der samtidig er betændelse.
Disse omfatter:
• eksem
• kløende knuder på arme eller ben (Prurigo nodularis)
• fortykkede områder af betændt, rød hud, ofte dækket af sølvfarvede skæl (psoriasis)
• områder af fortykket, kløende hud pga. kradsning (kronisk lichen simplex)
• hudsygdom der giver kløende, rødlilla, flade knopper på håndled, underarme eller underben (Lichen planus)
• rødt, skællende og kløende udslæt, der udvikles i ansigt, hovedbund, bryst og ryg (seborrhoisk dermatit)
• hududslæt pga. allergi eller noget, der irriterer din hud (allergisk-irritativt kontakteksem)
• hudirritation i området omkring endetarm eller kønsdele, hvor hud gnider mod hud, tøj eller andet materiale (anal eller genital intertrigo)
• betændt, rød og skællende hud i det ydre øre og øregangen (otitis externa)
• insektbid
• varmeknopper.