Fulvestrant Medical Valley indeholder det aktive stof fulvestrant, som tilhører en gruppe kaldet østrogen-blokkere. Østrogener, en type af kvindeligt kønshormon, kan i nogle tilfælde være involveret i væksten af brystkræft.
Fulvestrant Medical Valley anvendes enten:
- alene til behandling af postmenopausale kvinder med en type brystkræft kaldet østrogenreceptor- positiv brystkræft, der er lokalt fremskreden eller har spredt sig til andre dele af kroppen (metastatisk) eller
- i kombination med palbociclib til behandling af kvinder med en type brystkræft kaldet hormonreceptor-positiv, human epidermal vækstfaktorreceptor 2-negativ brystkræft, der er lokalt fremskreden eller har spredt sig til andre dele af kroppen (metastatisk). Kvinder, der ikke har nået overgangsalderen, vil også blive behandlet med et lægemiddel kaldet en luteiniserende hormonfrigivende hormon (LHRH)-agonist.
Når Fulvestrant Medical Valley gives i kombination med palbociclib, er det vigtigt, at du også læser indlægssedlen for palbociclib. Spørg lægen, hvis du har spørgsmål om palbociclib.