Valaciclovir Paranova indeholder det aktive stof valaciclovirhydrochlorid.
Valaciclovir Paranova tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes antivirale lægemidler. Det virker ved at dræbe eller standse væksten af herpes simplex virus (HSV), varicella zoster virus (VZV) og cytomegalovirus (CMV).
Valaciclovir Paranova kan bruges til at:
• Behandle helvedesild (hos voksne).
• Behandle HSV-infektioner i huden og herpes på kønsorganerne (herpes genitalis) (hos voksne og unge over 12 år).
Det kan også bruges til at forebygge, at disse infektioner kommer igen.
• Behandle forkølelsessår (hos voksne og unge over 12 år).
• Forebygge infektion med CMV efter organ transplantation (hos voksne og unge over 12 år).
• Behandle og forebygge tilbagevendende HSV-infektioner i øjnene (hos voksne og unge over 12 år).