Varizovac er en vaccine, der hjælper med at beskytte voksne og børn mod skoldkopper (varicella). Vacciner bruges til at beskytte dig eller dit barn mod infektions sygdomme.
Varizovac kan gives til personer i alderen 12 måneder eller derover.
Varizovac kan også gives til spædbørn fra 9-måneders alderen under særlige omstændigheder, f.eks. i over ensstemmelse med nationale vaccinationsprogrammer eller i forbindelse med sygdomsudbrud.
Varizovac kan også gives til personer, som ikke tidligere har haft skoldkopper, men som har været udsat for smitte fra en person, der har skoldkopper.
Vaccination inden for 3 dage efter eksponering kan være med til at forhindre skoldkopper eller nedsætte sygdommens sværhedsgrad, hvilket medfører færre hudlæsioner og kortere varighed af sygdommen. Derudover er der begrænsede oplysninger, der tyder på, at vaccination i op til 5 dage efter eksponering kan nedsætte sygdommens sværhedsgrad.
Som med andre vacciner giver Varizovac ikke alle personer fuldstændig beskyttelse mod naturligt opståede skoldkopper.
Aktive indholdstoffer:
Varicella virus (VZV), st. Oka/Merck, levende, svækket