Alvesco er en klar og farveløs aerosolspray til at inhalere ind igennem munden og ned i lungerne. Det er en forebyggende medicin (steroid), som skal tages hver dag, og som først bliver aktiv, når den er inhaleret ned i lungerne.
Hvad Alvesco skal bruges til:
Alvesco bruges til at kontrollere vedvarende astma hos voksne og unge (12 år og derover).
Hvordan Alvesco virker:
Alvesco hjælper dig, så du lettere kan trække vejret, fordi den reducere dine astmasymptomer og nedsætter risikoen for astmaanfald. Medicinen skal tages hver dag, selv når du har det godt.