Triamcinolonacetonid 2care4 er et syntetisk binyrebarkhormon.
• Det formindsker tegn på betændelse og irritation af vævene som rødme, kløe, hævelse, ømhed, smerter og varmefølelse.
• Det nedsætter kroppens immunforsvar.
• Det forhindrer eller svækker allergi.
Du kan blive behandlet med Triamcinolonacetonid 2care4 ved en række sygdomme, hvor binyrebarkhormoner virker, f.eks. visse hudsygdomme, forskellige former for gigt, betændelse i ét eller flere led eller i en slimsæk, betændelse i og omkring senehinden og akut astmaanfald.
Triamcinolonacetonid 2care4 har en langvarig virkning, og kan give en lindring i 1-4 uger afhængig af sygdommen og typen af indsprøjtning.
Triamcinolonacetonid 2care4 har en depotvirkning, dvs. en langvarig virkning. Ved indsprøjtning direkte i et betændt led giver Triamcinolonacetonid 2care4 en lindring, der varer 4-6 uger. Du vil normalt ikke blive behandlet med Triamcinolonacetonid 2care4 i akutte situationer.
Det er en læge eller sygeplejerske, der giver indsprøjtningen.
Triamcinolonacetonid 2care4 må ikke anvendes til indsprøjtning direkte i en blodåre eller i øjnene eller i rygmarven eller i kraniet.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.