Targocid er et antibiotikum. Det indeholder et aktivt stof kaldet ”teicoplanin”. Det virker ved at dræbe bakterier, der forårsager infektioner i kroppen.
Targocid anvendes til voksne og børn (også nyfødte) til behandling af bakterie-infektioner i:
- huden og under huden - nogle gange kaldet ”blødt væv”
- knogler og led
- lungerne
- urinvejene
- hjertet – betændelse i hjertets inderside (endocarditis)
- bugvæggen – bughindebetændelse
- blodet, når årsagen er en af de ovennævnte lidelser.
Targocid kan anvendes til behandling af visse infektioner forårsaget af tarmbakterien Clostridium difficile. Til behandling af disse infektioner indtages opløsningen gennem munden.