Information om(Organon)

Nasonex

Pris
DKK 502.30
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Hvad er Nasonex?

Nasonex næsespray indeholder det aktive stof mometasonfuroat, som tilhører en gruppe af medicin kaldet binyrebarkhormoner (kortikosteroider). Når mometasonfuroat sprayes op i næsen, kan det afhjælpe en betændelsesagtig tilstand i næsen (inflammation (hævelse og irritation i næsen)) samt nysen, kløe og stoppet (tæt næse) eller løbenæse.

Hvad bruges Nasonex til?

Høfeber og helårssnue

Nasonex bruges til behandling af symptomer på høfeber (også kaldet sæsonbetinget allergisk rhinitis) og helårssnue hos voksne og børn i alderen 3 år og derover. Høfeber er en allergisk reaktion, som ses på særlige tidspunkter af året. Reaktionen udløses, når man indånder pollen fra træer, græsser, ukrudt samt sporer fra skimmel og svampe. Helårssnue forekommer hele året rundt. Symptomerne kan stamme fra overfølsomhed over for mange forskellige ting f.eks. husstøvmider, dyrehår (eller skæl), fjer og bestemte fødevarer. Nasonex mindsker hævelse og irritation i næsen og lindrer nysen, kløe og tilstoppet (tæt) eller løbenæse fremkaldt af høfeber eller helårssnue.

Næsepolypper

Nasonex bruges til at behandle næsepolypper hos voksne på 18 år og derover. Næsepolypper er små gevækster på næseslimhinden og findes sædvanligvis i begge næsebor. Nasonex mindsker betændelsestilstanden (inflammationen) i næsen, og får derved polypperne til gradvist at svinde ind. Herved lindres følelsen af tilstoppethed i næsen, som kan påvirke vejrtrækningen gennem næsen.

Aktive indholdstoffer:

Mometasonfuroat
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Nasonex

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted