Information om(Sandoz)

Mometasone "Sandoz"

Pris
DKK 157.80
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Hvad er Mometasone Sandoz?

Mometasone Sandoz næsespray indeholder det aktive stof mometasonfuroat, som tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes kortikosteroider. Når mometasonfuroat sprayes op i næsen, kan det afhjælpe betændelsestilstand (hævelse og irritation i næsen), nysen, kløe og stoppet næse (tæt næse) eller løbenæse.

Hvad bruges Mometasone Sandoz til?

Høfeber og helårssnue

Mometasone Sandoz bruges til behandling af symptomer på høfeber (også kaldet sæsonbetinget allergisk rhinitis) og helårssnue hos voksne og børn over 3 år. Høfeber er en allergisk reaktion, som ses på særlige tidspunkter af året. Reaktionen udløses, når man indånder pollen fra træer, græsser, ukrudt samt sporer fra skimmel og svampe. Helårssnue forekommer hele året rundt. Symptomerne kan stamme fra overfølsomhed over for mange forskellige ting f.eks. husstøvmider, dyrehår (eller skæl), fjer og bestemte fødevarer. Disse allergier giver løbenæse og nysen og får næsens slimhinde til at svulme op, hvilket kan give en tæt og tilstoppet fornemmelse i næsen. Mometasone Sandoz mindsker hævelse og irritation i næsen og lindrer derved nysen, kløen og tilstoppet (tæt) næse eller løbenæse.

Næsepolypper

Mometasone Sandoz anvendes til behandling af næsepolypper hos voksne i alderen 18 år og derover. Næsepolypper er små gevækster på næseslimhinden, og sædvanligvis findes de i begge næsebor. Mometasone Sandoz mindsker betændelsestilstanden (inflammationen) i næsen og får derved polypperne til gradvist at svinde ind, hvilket lindrer følelsen af tilstoppet næse, som kan påvirke vejrtrækningen gennem næsen. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Aktive indholdstoffer:

Mometasonfuroat monohydrat
Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Mometasone "Sandoz"

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted