De kan få Zitromax i.v. (pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning), når der er brug for en intravenøs antibiotikabehandling (indsprøjtning i en blodåre) til at behandle alvorlige betændelser, eller hvis behandling med tabletter eller opløsning til at drikke ikke kan bruges.
Zitromax er et antibiotikum, som bruges til behandling af betændelse med azithromycin-følsomme bakterier som f.eks.:
• Lungebetændelse - også betændelse forårsaget af Legionella pneumophilia.
• Underlivsbetændelse - ikke forårsaget af gonore-bakterien (Neisseria gonorrhoeae).
De skal have Zitromax som en indsprøjtning. Det vil normalt være en læge eller sygeplejerske, der giver indsprøjtningen.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.