Meropenem STADA tilhører en gruppe af stoffer, der hedder carbapenem-antibiotika. Det virker ved at dræbe bakterier, som kan give alvorlige infektioner.
• Infektion, der påvirker lungerne (pneumoni)
• Lunge- og bronkoinfektioner hos patienter, som lider af cystisk fibrose
• Komplicerede urinvejsinfektioner
• Komplicerede infektioner i maven
• Infektioner, som du kan få under eller efter fødslen
• Komplicerede hud- og bløddelsinfektioner
• Akut bakterieinfektion i hjernen (meningitis)
Meropenem STADA kan anvendes til behandling af patienter med neutropeni med feber, som mistænkes at være forårsaget af en bakterieinfektion.