Isotretinoin Orifarm indeholder det virksomme indholdsstof, isotretinoin. Det er beslægtet med A- vitamin, og tilhører en medicingruppe kaldet retinoider. Retinoider anvendes normalt til behandling af hudproblemer.
Isotretinoin Orifarm anvendes til behandling af svær acne (bumser med risiko for permanent ardannelse), som ikke har vist bedring efter anden type acnebehandling, herunder behandling med antibiotika og lokal behandling.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten