Isotretinoin Sandoz indeholder isotretinoin (et stof, der er beslægtet med A-vitamin) og tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes retinoider (til behandling af akne).
Isotretinoin Sandoz anvendes til behandling af svære former for akne (såsom noduløs akne eller akne conglobata eller akne med risiko for permanent ardannelse) hos voksne og unge over 12 år, men kun efter puberteten. Du kan bruge Isotretinoin Sandoz, hvis din akne ikke er blevet bedre med behandlinger mod akne, herunder antibiotika og hudbehandlinger.
Behandlingen med Isotretinoin Sandoz skal overvåges af en dermatolog (en speciallæge i hudproblemer).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.