Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. Nexium er et lægemiddel som indeholder esomeprazol. Det tilhører lægemiddelgruppen, der kaldes ’protonpumpehæmmere’. De virker ved at nedsætte mængden af syre, som din mave producerer.
Nexium anvendes til korttidsbehandling af visse tilstande, hvor det ikke er muligt at behandle gennem munden og anvendes ved følgende tilstande:
Voksne
• Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD). Dette sker når mavesyre stiger op i spiserøret (røret, der forbinder din hals med din mavesæk), hvilket giver smerter, betændelseslignende tilstande og halsbrand.
• Mavesår forårsaget af lægemidler kaldet NSAID (non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler). Nexium kan også anvendes til at forebygge mavesår hvis du tager NSAID.
• Forebyggende mod ny blødning efter endoskopi ved undersøgelse af akut blødning i forbindelse med mavesår eller sår i tolvfingertarmen.
Børn og unge i alderen 1–18 år
• Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD). Dette sker når mavesyre stiger op i spiserøret (røret, der forbinder din hals med din mavesæk), hvilket giver smerte, betændelseslignende tilfælde og halsbrand.