Avamys (fluticasonfuroat) tilhører en gruppe af lægemidler, som hedder binyrebarkhormoner.
Avamys virker ved at nedsætte inflammation (en betændelsesagtig tilstand) i næsen og irritation i øjnene forårsaget af allergi (rhinitis) og reducerer derfor symptomerne på allergi.
Avamys næsespray anvendes til behandling af symptomer på allergi (sæson- og helårsbetinget), herunder tilstoppet, løbende eller kløende næse, n ysen og rindende, kløende e ller røde øjne hos voksne og børn fra 6 år.
Allergiske symptomer kan opstå på bestemte tidspunkter af året. De forårsages af allergier over for pollen fra græs eller træer (høfeber). De kan også opstå året rundt på grund af allergi over for dyr, husstøvmider eller skimmelsvamp, for at nævne nogle af de mest almindelige.