Budesonid Sandoz indeholder budesonid, der er et syntetisk kortikosteroid. Kortikosteroider tilhører en gruppe lægemidler, der virker mod inflammation (kroppens reaktion på cellebeskadigelse).
Budesonid Sandoz anvendes til:
• behandling og forebyggelse af allergisymptomer, såsom høfeber (f.eks. forårsaget af græspollen).
• behandling og forebyggelse af helårlige allergisymptomer fra næsen, for eksempel forårsaget af husstøv (kronisk rhinitis).
• behandling af symptomer på næsepolypper (udposninger i næseslimhinden).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.