Anastrozol Sandoz indeholder et stof, der hedder anastrozol. Det tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes ”aromatasehæmmere”. Anastrozol Sandoz anvendes til at behandle brystkræft hos kvinder, der har passeret overgangsalderen.
Anastrozol Sandoz fungerer ved at nedsætte mængden af hormonet østrogen, som din krop producerer. Det sker ved at blokere et naturligt stof (et enzym) i din krop, som hedder ”aromatase”.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.