Information om(Sandoz)

Cloriocard

Pris
DKK 52.35
Udlevering
Receptpligtig

Virkning og anvendelse

Cloriocard indeholder clopidogrel og tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes blodpladehæmmere. Blodplader er meget små bestanddele i blodet. De klumper sig sammen, når blodet størkner. Blodpladehæmmere forhindrer, at blodpladerne klumper sig sammen, og de nedsætter derfor risikoen for, at der dannes blodpropper (en proces, der kaldes trombose). Cloriocard tages af voksne for at forhindre, at der dannes blodpropper (tromboser) i forkalkede blodkar (arterier), en proces, der kaldes aterotrombose, og som kan medføre aterotrombotiske hændelser (såsom slagtilfælde, hjerteanfald eller død). Din læge har ordineret Cloriocard for at forebygge dannelsen af blodpropper og mindske de risici, der er forbundet med disse svære hændelser, fordi: • du lider af forkalkede blodkar (også kaldet aterosklerose), og • du tidligere har haft et hjerteanfald, et slagtilfælde eller en sygdom, der kaldes perifer arteriel sygdom, eller • du har haft svære brystsmerter, der også kaldes ’ustabil angina pectoris’ eller ‘myokardieinfarkt’ (hjertetilfælde). Lægen har til behandling af disse lidelser muligvis sat en såkaldt stent i det tilstoppede eller forsnævrede blodkar for at genoprette en effektiv blodgennemstrømning. Du får muligvis også acetylsalicylsyre (et stof, der findes i mange lægemidler mod smerter og feber samt mod blodpropper) ordineret af din læge. • du har haft symptomer på et slagtilfælde, der forsvinder i løbet af kort tid (kaldes også en forbigående blodprop), eller et lille iskæmisk slagtilfælde. Du har muligvis også fået acetylsalicylsyre af lægen inden for de første 24 timer. • du har uregelmæssig hjerterytme (en sygdom kaldet "atrieflimren") og ikke må tage medicin kendt som orale antikoagulantia (vitamin K-antagonister), der kan forebygge dannelsen af nye blodpropper og forhindre eksisterende blodpropper i at vokse. Du bør være blevet informeret om, at "orale antikoagulantia" er mere effektive mod denne sygdom end acetylsalicylsyre eller kombinationen af Cloriocard og acetylsalicylsyre. Din læge bør have udskrevet Cloriocard plus acetylsalicylsyre, hvis du ikke må tage "orale antikoagulantia", og du ikke har risiko for alvorlig blødning. Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Aktive indholdstoffer:

Clopidogrelhydrochlorid

Anden medicin med relateret anvendelse

Hjælp andre ved at dele dine erfaringer med Cloriocard

Du kan også tjekke dine symptomer

Du kan helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på.
Vi overholder EUs
GDPR-regulativer
Alle godkendte danske lægemidler
Uafhængig af kommercielle interesser
Al information samlet ét sted