Cliovelle er et hormonprodukt for kontinuerlig brug. De indeholder en kombination af to forskellige hormoner, et østrogen og et gestagen (estradiol og noerthisteronacetat, og det anvendes til såkaldt hormonal substitutionsbehandling (hormonerstatning). Cliovelle anvendes til kvinder efter overgangsalderen, når der gået minst 1 år efter sidste naturlige menstruation.
Hvad Cliovelle anvendes til
Lindring af symptomer i overgangsalderen I overgangsalderen falder kvindens østrogenproduktion. Dette kan medføre symptomer som varme i ansigtet, på halsen og brystet (hedeture). Cliovelle mildner disse symptomer efter overgangsalderen. Lægen vil ordinere Cliovelle til dig, hvis dine symptomer alvorligt hæmmer dig i din hverdag.
Forebyggelse af knogleskørhed
Efter overgangsalderen kan nogle kvinder udvikle skøre knogler (knogleskørhed). Du bør diskutere alle behandlingsmuligheder med din læge. Hvis du har øget risiko for knoglebrud på grund af knogleskørdhed, eller ikke kan bruge anden medicin, kan du anvende Cliovelle til at forebygge knoglesskørhed efter overgangsalderen.